Projektet omfatter opførelsen af 12 lejligheder fordelt på tre etager på hjørnet af Christmas Møllers Vej og Lavsenvænget
Projektet er udført i røde mursten, muret i krydsforbandt, og med et teglstensrødt mansardtag. Sten og forbandt er valgt som resultat af bygherrens og arkitektens ønske, der bygger på stedsanalyser, hvor blandt andet ønsket om at imødekomme stedets identitet i området er konkluderet.
Bygningen tager arkitektonisk hensyn til den omkringliggende bebyggelse ved at søge inspiration i denne. Det ses i valget af materialer og byggestil. Ligeledes brydes facaden af forskellige murværksdetaljer, der skaber spil i facadestrukturen og leder tankerne hen på 1920’ernes og 1930’ernes murede byggerier.