Er du ambitiøs og engageret bygningskonstruktør, og har du lyst til at blive del af en tegnestue i vækst? Så er du måske vores nye medarbejder!

Med mange spændende og nye opgaver på vej, søger vi en bygningskonstruktør til en projekterende stilling.

Du kommer til at indgå i et team af såvel arkitekter som bygningskonstruktører i et ambitiøst og engageret tegnestuemiljø med dygtige og erfarne kolleger, at sparre med.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er konstruktør med min. 3 års erfaring og har erfaring med egne projekter.
  • Du er fagligt velfunderet og har erfaring med mellemstore projekter.
  • Du kan sikre den gode dialog og har ordet i din magt.
  • Du har forståelse for konstruktioner og arkitektur, og du formår at følge kreative idéer op med overbevisende tekniske løsninger.
  • Du er struktureret, arbejder selvstændigt og er en udpræget praktiker, som får tingene fra hånden.
  • Du har god projekteringserfaring i Revit.
  • Du kan agere både selvstændigt og som en konstruktiv del af et team.
  • Du taler og skriver flydende dansk.

 

Vi arbejder i tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere og lægger derfor stor vægt på dine kommunikative evner, din evne til at sætte dig ind i opgaven samt din vilje til at tage ansvar gennem hele projektforløbet.

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning og CV til os. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt på mail til: mail@archidea.dk  Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte partner Simon Strandholt på mail: sst@archidea.dk eller telefon: 25 54 78 88.