Projektet er et modulært byrumsmøbel designet til Odense Friskole i samarbejde med Kompan, hvor multifunktionalitet er det bærende princip
Ophold, bevægelse og social interaktion er integreret i konstruktionsmoduler, som fungerer både enkeltvis og i samspil. Den modulære opbygning giver stor fleksibilitet i forhold til placering, udvidelse og sammensætning. Elementerne kan kombineres i forskellige konstellationer afhængigt af stedets behov og den ønskede funktion.
Designet bygger på et enkelt, geometrisk formsprog, hvor træbeklædning kombineres med sideelementer i en kontrastfarve. Dette skaber en tydelig arkitektonisk identitet, samtidig med at møblet fremstår robust og funktionelt. Møblet fungerer som et samlingspunkt med flere opholdsniveauer, hvor de rumlige variationer inviterer til forskellige former for ophold, siddende, liggende og uformelle møder. Konstruktionen gør det muligt for flere brugere at benytte møblet samtidig uden at forstyrre hinanden og understøtter dermed sociale aktiviteter i skolegården.