Nordre Havnekaj

Projektet omfatter opførelsen af nye liebhaverbyhuse på Nordre Havnekaj i Kerteminde

Med afsæt i stedets arkitektoniske identitet er der bevidst arbejdet med at videreføre de karakteristiske træk fra Kertemindes eksisterende bygningskultur. De pudsede facader udføres i afdæmpede nuancer, der skaber en harmonisk overgang mellem den nye bebyggelse og de historiske byhuse.

Bygningernes enkelthed og genkendelighed refererer til den klassiske købstadsbebyggelse, men fortolkes med et moderne formsprog, hvor detaljering, materialitet og proportioner er nøje afstemt og skaber en samhørighed. Vinduer, døre og øvrige bygningsdetaljer udføres i udvalgte metaller og træsorter, som tilfører facaderne dybde og stoflighed. Materialevalget understøtter samtidig fortællingen om områdets maritime kulturarv og skaber en naturlig forbindelse til havnens historiske karakter.

Emne

Nybyggeri

Rolle

Arkitekt

Bygherre

Milestone DG

Ing./Bygh.rådg.

VITA Ingeniører A/S

Lokalitet

Nordre Havnekaj, Kerteminde

Areal/omfang

6.500 m²

Periode

2024