Hotel Nyborg Strand, Haven

Haven er en ny hotelfløj til Hotel Nyborg Strand, der tilfører flere værelser og samtidig skaber en naturlig forbindelse til det eksisterende hotel

Projektet tager afsæt i stedets eksisterende arkitektur og karakter. Den nye bebyggelse opdeles i to forskudte volumener, der skaber en mindre og mere menneskelig skala og samtidig viderefører områdets tydelige arkitektoniske greb. Derudover etableres en gangbro, som forbinder den nye bebyggelse med det eksisterende hotel.

Mellem de to bygningskroppe skabes en transparent forbindelse, der fungerer som ankomst. Glas, lyse facadepartier og markante horisontale linjer viderefortolker hotellets eksisterende materialitet og formsprog.

Haven er tænkt som en naturlig forlængelse af Hotel Nyborg Strand, hvor arkitektur, funktion og omgivelser mødes i en enkel og nutidig helhed.

Emne

Nybyggeri/ Tilbygning

Rolle

Arkitekt

Bygherre

Skjøde

Lokalitet

Østerøvej 2, Nyborg

Areal/omfang

3.634 m²

Anlægsøk.

120 mio. kr.

Periode

2024-