Tarup-Davinde vinder Renoverprisens Specialpris 2025

Torsdag aften blev en særlig aften for Archidea Arkitekter og i særdeleshed for partner Jep Lauritsen, da Det Fælles Mødested – Tarup-Davinde blev hædret med Renoverprisens Specialpris 2025. Jep Lauritsen har været arkitekt på projektet, som er udviklet i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem bygherreorganisationen, den samlede rådgivergruppe og de mange brugere, der har bidraget gennem en omfattende og givende brugerproces.

Renoveringen af den tidligere landejendom har forvandlet stedet til et nyt fælles mødested, hvor bygningens eksisterende kvaliteter er bevaret og videreudviklet med respekt for både stedet og dets historie.

Som Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg, siger:

“Renoveringen af Det Fælles Mødested ved Tarup-Davinde viser på fornem vis, hvordan gamle bygninger ikke behøver stå og forfalde, men kan blive pejlemærker for fremtiden. Den gamle landejendom er transformeret med stor nænsomhed og enkelhed, og resultatet er et ærligt og imødekommende sted, der favner fællesskab, læring og naturoplevelser på tværs af alle aldre. Det er et sted, man har lyst til at være – og det er det fineste, renovering kan gøre.”

Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg

Hos Tarup-Davinde er glæden over prisen også stor:

“Vi er meget glade, stolte og rørte over at have vundet denne pris og sender en kæmpestor tak til alle derhjemme, som får stedet til at leve.”

John Juul Henriksen, direktør for Tarup-Davinde

Dato