De tidligere Odense Offentlige Slagtehuse udgør en markant og bevaringsværdig industribebyggelse fra 1928 med arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter
I samarbejde med SKJØDE er der udarbejdet projekteringsarbejde for transformationen af det tidligere slagterianlæg. Den eksisterende bygningsmasse har dannet afsæt for udviklingen af en ny, bæredygtig anvendelse af bebyggelsen.
Projektet omfatter revitalisering af ca. 7.000 m² eksisterende bygningsareal, som omdannes til en kombination af ungdomsboliger og erhvervsfunktioner.
Transformationen tager udgangspunkt i en respektfuld videreudvikling af de eksisterende strukturer, hvor bygningernes industrielle karakter, materialitet og rumlige kvaliteter bevares og aktiveres som identitetsskabende elementer.
Ambitionen er at skabe et varieret, anderledes og autentisk miljø med en arkitektonisk karakter, som ikke kan opnås gennem traditionelt nybyggeri.