Køge Marina Sauna

Projektet er et design af en sauna ved Køge Marinas havnebad nær Rox Resort. Saunaen er designet med fokus på bevægelse og opholdszoner

Udover dette er der arbejdet med materialernes robusthed, taktile kvaliteter og samspillet med det maritime miljø. De naturlige materialer understøtter stedets karakter og sikrer lang levetid under de klimatiske påvirkninger.

Bygningernes placering og indbyrdes orientering er skabt ud fra et ønske om flow og en klar rumlig struktur, hvor cirkulære opholdsrum dannes med varierende grader af åbenhed og privathed.

Ud over bygningsplaceringen er beplantningen integreret og bidrager ligeledes til rumdannelse, læ og opholdskvalitet. Variation i beplantningen skaber visuelle afgrænsninger og en oplevelse af intimitet. Samtidig styrkes sammenhængen mellem sauna og beplantning ved, at dele af beplantningen består af urter, der refererer til “saunagus”, herunder æteriske olier. Bygningen tilfører dermed yderligere aktivitet på havnen i Køge.

Emne

Nybyggeri

Rolle

Arkitekt

Lokalitet

Bådehavnen 2, Køge

Periode

2026-