Snestrup Have Caféhus

Caféhuset udgør det centrale samlingspunkt i seniorbofællesskabet Snestrup Have og fungerer som bebyggelsens sociale og funktionelle omdrejningspunkt

Bygningen er disponeret med fokus på at understøtte fællesskab, aktivitet og hverdagsliv gennem en række fleksible fællesfaciliteter.

Caféhuset rummer en fællescafé, der danner ramme om daglige møder, sociale arrangementer og fællesspisning, samt et multifunktionelt aktivitetsrum, der kan anvendes til blandt andet træning, yoga, fysioterapi, massage og øvrige sundheds- og fritidsaktiviteter. Det integrerede orangeri skaber et lyst opholdsrum med tæt relation til de grønne omgivelser. Her gives mulighed for både fordybelse og uformelle møder, hvor beboerne kan opholde sig i rolige rammer.

Bygningen indeholder desuden et fælles bibliotek baseret på et bytteprincip for bøger og blade, et eget “posthus”, hvor beboerne kan modtage og sende pakker, samt gæsteværelser, der giver beboernes familie og venner mulighed for overnatning uden at belaste de private boliger.

Emne

Nybyggeri

Rolle

Arkitekt

Bygherre

Snestrup Have ApS

Ing./Bygh.rådg.

ABC, CJ A/S

Lokalitet

Snestrup Have 1, Odense NV

Areal/omfang

600 m²

Periode

2023