Great Northen Spejlbassin

Etableringen af spejlbassinet i hallområdet ved klubhuset på Great Northern udsprang af ambitionen om at skabe en ankomst, hvor rumlige og sanselige kvaliteter smelter sammen til en helstøbt arkitektonisk oplevelse

Spejlbassinet fungerer både som et markant ankomstselement og som et roligt opholdsrum, der tilfører stedet en særlig atmosfære gennem vandets refleksioner og samspillet med arkitekturen.

Ved at lade spejlbassinet afsluttes uden en synlig kant skabes en visuel kontinuitet, hvor vandspejlet opleves som en naturlig forlængelse af det omkringliggende landskab.

Set fra golfbanerne kan fortællingen om spejlbassinet yderligere forstærkes ved at integrere et “vandfald”, hvis geometri og bevægelse tager afsæt i klubhusets karakteristiske tagformer. Vandets bevægelse vil således fungere som en arkitektonisk fortolkning af bygningens formsprog: Den ene baseret på det stille, reflekterende vands horisontale flade, den anden på det dynamiske, bevægende vand, der formidler bygningens identitet i landskabet.

Emne

Nybyggeri

Rolle

Arkitekt

Bygherre

Great Northern

Ing./Bygh.rådg.

Søren Jensen

Lokalitet

Great Northern Ave 1, Kerteminde

Periode

2018